Om os
Gruppens historie
Karsten Thomsen Gruppe-Langbjerg, startet 1982
(Forfattet af Ami Jessen)
I sommeren 1980 flyttede min mand Leif, vores dengang 5- årige datter Mette og jeg til Ellund ved Flensborg efter at have boet i Egernførde i ca. 5 år. Da Egernførde var et rent FDF-område, var jeg kun perifært med i spejderbevægelsen indenfor DSS. Min sidste aktive indsats som tropleder gik tilbage til 1974, da vi forlod Vesterland på Sild for at flytte til Egernførde grundet min mands påbegyndelse af et matematikstudium på universitetet i Kiel.
Straks, da vi vendte tilbage til Flensborg-området i 1980, blev jeg kontaktet af Mucki Kvist, der forespurgte, om jeg ikke havde lyst til at trække i den aktive spejdertrøje igen. Det var jeg endnu ikke helt klar til på det tidspunkt. Både Leif og jeg skulle starte på en frisk, han på Duborg-Skolen, og jeg på Oksevejens Skole.
Efter ca. halvandet år syntes vi imidlertid, at vores datter Mette skulle blive spejder. Vi forespurgte hos Mucki, der var leder af en ulveflok i Mørvig, og så gik det løs. Mette var bare begejstret, men det var noget omstændeligt og langvarigt for os at skulle køre Mette til spejder i Mørvig, syntes vi. Jeg selv fik ogs lyst til at gå ind i det aktive spejderarbejde igen. Da jeg nogle måneder senere spurgte Mucki, om hun ikke kunne tænke sig at starte et spejderarbejde op i Hanved Kommune med mig som assistent, sagde hun straks ja. Vi forespurgte hos Ruth Ockelmann, der dengang var skoleleder på Hanved Danske Skole, og hun havde intet at indvende.
Der blev sendt sedler ud til forældrene i skolen, og der meldte sig straks 16 børn. Der var også forældre, der ville hjælpe. Det var Agnes Petersen og ægteparret Pia og Jens Rasmussen, der selv havde deres barn Anni med. Vi besluttede at opkalde flokken efter den sønderjyske digter Karsten Thomsen, der ligger begravet på Hanved Kirkegård.
Det blev til både mange spændende og morsomme møder sammen med vores ulveunger. Jeg fik lært meget spejderstof af Mucki, da meget af min spejderviden var gået lidt i glemmebogen, og alle de ritualer, jeg lærte af Mucki dengang, bruges stadig i Karsten Thomsen Flok. Jeg husker med stor glæde fuldmånemøderne, og også den version går stadig videre i troppen. Det besluttedes endvidere, at flokken skulle være en del af den allerede eksisterende gruppe, Ansgar Gruppe i Flensborg. Tiden gik, og efter et par års forløb var en del af ulveungerne blevet så store, at de kunne være spejdere.
Da det begyndte at knibe med pladsen i Hanved Danske Skole, så vi så os om efter et sted, spejderne kunne være på, og vores øjne faldt på den forhenværende danske skole i Langbjerg. Vi kontaktede Skoleforeningen og SSF i Langbjerg. SSF i Langbjerg blev ledet af ægteparret Werner og Erna Block, der tog meget venligt imod os. Werner Block hjalp til med at renovere kælderummet, og snart kunne vi begynde med spejderarbejdet i Langbjerg Danske Skoles kælder. Området udenfor var meget ideelt, men kælderrummet var meget fugtigt og skulle hele tiden klines og males. Alligevel var det glade spejdere på Langbjerg Danske Skole.
Her lærte jeg også Kaj og Ute Clausen at kende, der straks støttede spejderarbejdet, hvor de kunne. I 1986 kom Ute med ind i arbejdet. Både vores datter Lise og Kajs og Utes søn Lars samt Utes datter Lene startede i vores nye spejdergruppe, musespejderne, der optog spejdere i alderen 4-6 år.
I 1984 tog Karsten Thomsen Flok og Mowglis Brødre på tur til Norge. Desværre kom Leif, Lise og jeg ikke med – vi blev nødt til at vende om i Frederikshavn, da vores datter Lise – dengang 2 år, fik høj feber. Mette tog imidlertid med, og det blev vist nok til en fantastisk tur på en skærgårdsø ved Oslo.
Efterhånden voksede flokken og troppen, og Mucki mente, at nu kunne vi sikkert klare os selv. Vi var i mellemtiden flyttet helt til Langbjerg, alle mand, og nu blev vi helt selvstændige. Vi kaldte os Karsten Thomsen Gruppe efter hjemstavnsdigteren Karsten Thomsen, der ligger begravet på Hanved Kirkegård, og vi blev “eine anerkannte und förderungswürdige Gruppe” under Hanved Kommune. I mellemtiden var også ægteparret Pia og Jens Rasmussen flyttet tilbage til Danmark. Vi havde dog fået en rigtig god medstrider i det spejdermæssige, nemlig Jytte Vester og rigtig gode hjælpere i nogle unge seniorspejdere som Helge Hilke og Stephan Schulten, Mads Hegelund, Iørn Hegelund og mange flere.
I 1985 afgjorde vi, at troppens sommerlejr skulle gå til Det Danske Spejderkorps´ sommerlejr Blå Sommer, der fandt sted ved Haderslev. Vi besluttede, at vi ville cykle frem og tilbage til Haderslev. Ved hjælp af Pia og Jens Rasmussen, der kom fra Grenå , havde vi fået kontakt til de blå spejdere fra Grenå , og vi skulle ligge sammen med dem på en fælles lejrplads. Det blev til en stor oplevelse, selvom det blev til en temmelig våd lejr. På lejren blev vi gode venner med en gruppe engelske spejdere, og de inviterede os og Grenå -spejderne til sommerlejr ved Alton Barnes i Kent i Sydengland.
Det tilbud kunne vi ikke sige nej tak til, og i 1986 i sommerferien gik det så løs til Alton Barnes, først med toget til Esbjerg banegård. Derefter til fods til færgen. Heldigvis havde vi nogle metodist-spejdervenner i Hjerting, ægteparret Gurli og Kaj Brinch-Andersen, der hentede vores bagage ved banegården og bragte den til færgen med deres lille lastvogn. Det er godt at have venner!
I højt humør gik det så videre med færgen til Harwich. Derefter med tog til London og derfra videre med tog til den nærmeste station nær Alton Barnes. Desværre var der forsinkelse overalt, så vi ankom først midt om natten. Vores kære engelske værter havde ventet på os hele dagen, så maden var blevet varmet op og op igen. Efter at vi havde spist , blev teltene rejst i mørke, og langt om længe faldt vi i søvn, sådan ved 2-tiden.
Vi havde pragtfulde dage på lejren sammen med kære venner fra 3. Reading Trop, hvis ledere forkælede os ud over alle grænser, og vi vil aldrig glemme den storslåede natur og de glade dage sammen med både de engelske spejdere fra Reading og de danske spejdere fra Grenå .
Desværre døde Agnes Petersen af kræft i 1986. Vi var i dyb sorg, og vi vil altid huske Agnes og hendes kærlige m de at tage sig af børnene på .
I 1986 kom Ute med ind i spejderarbejdet. Kajs og Utes søn Lars, deres datter Lene, vores datter Lise startede som vores egen opfindelse, musespejdere, dvs. spejdere i alderen 4-6 år, og der kom hurtigt flere til. Vi fik opbygget en pænt stor gruppe.
I 1987 gik tropsturen til KFUK-Spejdernes landslejr ved Rold Skov. Det var sikkert meget spændende for specielt vores trops drenge at komme med på en pigelejr. Det var en yderst flot lejr, men desværre begyndte det at styrtregne i midten af lejren, og store dele af lejren blev evakueret, fordi de stod under vand. Selvom vi havde gravet flere ,nærmest flodlejelignende grøfter omkring vores telte, fordi vi lå i en lavning, og teltene egentlig stod tørre, besluttede vi at sende spejderne hjem 3 dage før tiden. Nogle af børnene var glade, men specielt drengene var meget sure over vores beslutning. De ville ikke hjem. Jeg tror nu nok, at Jytte og jeg af sundhedsmæssige grunde traf den rigtige beslutning. Vi selv blev tilbage for at redde vores telte og alt andet grej.
I 1988 deltog vi for første gang i Tydal-Jamboretten, der blev kaldt Vikingelejren.
Karsten Thomsen Trop havde rigtig mange deltagere med, og det var her, at vi fik en ny leder, nemlig Hermann Lüders, der havde lugtet til spejderrøgen og følt spejderånden på KFUK-lejren sidste år og havde fået lyst til at være med.
Ute Clausen begyndte nu at blive rigtigt aktiv i hele gruppen, både på flok- og på tropsplan. Umiddelbart efter sommerferien 1988 blev jeg kontaktet af en KFUK-Spejder-leder, Birgitte Paulsen, der forespurgte, om jeg kunne hjælpe hende med at få indkvarteret og bespist 147 pigespejdere, der skulle på tur til Flensborg. Det var med meget kort varsel, men jeg spurgte min skoleinspektør Johannes Nissen på Oksevejens Skole, der straks sagde ja. Det blev til tre uforglemmelige dage, hvor vores flok og de grønne pigespejdere var på opdagelse sammen i Flensborg og i Sydslesvig. Det blev starten på en varm og intens kontakt, som vi fik til Langeskov-Spejderne igennem en lang række år. Ja, denne kontakt eksisterer da stadig.
I 1989 cyklede vi atter op til Blå Sommer, der denne gang fandt sted på Stevninghus. Det blev til en dejlig lejr, hvor vi genopvarmede vores gamle kontakter. De første spejdere, vi startede med i 1982, var allerede blevet seniorspejdere, og jeg husker, at specielt de nød at deltage i en så stor sommerlejr, som Blå Sommer er.
I slutningen af 1989 begyndte vi for alvor at spekulere på at få bygget en egen spejderhytte på Langbjerg Danske Skoles grund. En af vores forældre fik lavet en tegning, og vi fik tilladelsen fra Skoleforeningen til at få den bygget. Forælderen tog sig af tilladelsen fra byggemyndighederne, sagde han. Så gik vi i gang. Der blev søgt om penge fra fonde, og i marts 1990 begyndte vi at grave små stribegrøfter ud til et stribefundament. Næsten et års weekender gik med at bygge KT-hytten sammen med børn og voksne.
I oktober 1990 bad jeg forælderen om at måtte se byggetilladelsen, men han sagde, at den lå hos byggemyndighederne endnu. Da jeg ringede til byggemyndighederne, fik jeg at vide, at han slet ikke havde været hos dem. Nej, hvor var vi både vrede og chokerede. Heldigvis fik vi det hele ordnet i en fart. De ansatte ved byggemyndighederne var meget rare og hjælpsomme mennesker. I begyndelsen af november 1990 blev KT-Hytten, Langbjerg, så indviet med mange gæster både nord og syd fra, som det sig hør og bør.
I sommeferien 1990 var vi blevet inviteret til at deltage i en eventyr-jamborette på BdP´s spejdercenter ved Immenhausen, der var blevet arrangeret af kristelige tyske spejdere. Det blev til en meget speciel lejr, anderledes, end vi var vant til, men alligevel meget præget af os danske Langbjerg-spejdere, idet vi udover os selv havde fået i massevis af danske produkter med. Således havde Jytte og jeg opsøgt forskellige danske firmaer og var blevet sponsoreret af Buko-ost, af Glyngøre og af en række andre danske virksomheder, der har deres sæde i Harreslev. Vi havde fået fremstillet T-shirts til os alle, og optrådte til festligheder på lejren med disse T-shirts og nissehuer som Nissebanden. Det kulinariske islæt, som vi skulle bidrage med til festbufféen var da ogs risengrød.
Det blev til en rigtig flot lejr.
I 1991 afholdt vi en egen sommerlejr, en mini-jamborette, på vores egen lejrplads på Langbjerg. Vi havde inviteret Ribe Trop, en tysk kristelig trop fra Hessen og amerikanske spejdere fra Flensborg. Det blev til en rigtig hyggelig lejr, hvor vi alle tog Sydslesvig-mærket.
I slutningen af året overtog Jytte ledelsen af Mølle Gruppe, Skovlund. Vi var kede af det, men indså nødvendigheden af, at Mølle Gruppe fik en leder. Vi har siden hen haft et meget fint samarbejde med Mølle Gruppe.
Mette Jessen deltog i Verdensjamboreen i Sydkorea.
I 1992 var vi med på Tydal-Jamboretten igen – Columbus-lejren. Vores trop havde som opdager Tycho Brahe, og vores lejrplads kaldte vi for Uranienborg. Igen en festlig jamborette med Karsten Thomsen Trop-venner som Gren -spejderne (DDS), Ribe-spejdere (DDS)og de kristelige spejdere fra Glinde. Det var her, at Inger Sørensen, nu gift Pfingsten, blev leder i Karsten Thomsen Trop. Helge Hilke flyttede til Danmark og gik ud af korpset.
I 1993 var Karsten Thomsen Trop medarrangør af Magyar-Jamboretten ved Miscolc i Ungarn. Vi fik arrangeret en fællestransport via buschauffør Eduard Oldenburg og hans kone, der havde lejet en række dobbeltdækkere til os. Deltagere fra det danske og nordtyske område var: Karsten Thomsen Trop, Mølle Trop, Ribe Trop, en seniorspejdertrop fra Jyllinge, KFUM-Spejderne fra Abild, Stamm Sönke Nissen fra Glinde, Stamm Sarowe og en række tyske grupper som steg på på vores vej ned gennem Tyskland. Vi var 197 personer i alt. Aldrig vil vi glemme denne tur, der startede med, at anhængeren til den ene bus brød sammen på grund af overvægt. Derefter kom en lang, lang tur, der endte ved vores lejrplads midt ude i vildmarken midt om natten. På hjemturen brød den ene doppeltdækker, som vi sad i, sammen med en motorskade. Der kom en tyk røgsky, og så måtte vi vente i otte timer på motorvejen i Østrig, indtil der kom en erstatningsbus. Det blev dog til verdens bedste tur, hvor vi nød tre ugers uforglemmelige dage sammen med vores danske, tyske og ungarske spejdervenner.
I 1994 deltog enkelte af vores spejdere i Blå Sommer på Stevninghus. Efter hvad deltagerne sagde, skal det have været alle tiders lejr.
En leder-og seniorgruppe på 8 personer fra Karsten Thomsen Gruppe deltog i en Namibia-Safari, der varede i knapt fire uger. Hertil kom 2 spejdere fra Humtrup og seks tyske spejdere. Det blev til fantastiske og lidt halvfarlige dage i Namibias vilde natur, som vi aldrig vil glemme.
I 1995 blev vi inviteret til Marstal-Jamborette, hvor KFUM-Spejderne i Marstal var værter. Det blev til en rigtig hyggelig lejr, som vi har nydt i fulde drag.
I 1996 deltog vi i KFUM-Spejdernes korpslejr i Sønderborg. Det var en alle tiders oplevelse at være med til denne meget velorganiserede lejr.
Vi fik en ny leder, Rita Werth.
I 1997 deltog troppen i Tydal Jamboretten – Cyber-Jambo – på Tydal. Vi havde en rigtig international lejr med udover vores venner fra Danmark bl.a. gæster fra Zambia, Lesotho, Honduras og Polen.
I 1998 deltog vi i det estniske spejderkorps national Jamboree sammen med vores venner fra Ribe Trop. Igen en enestående oplevelse i den flotte estiske natur. Det var en lejr, som vi aldrig vil glemme! En af vores spejdere, Lars Clausen, deltog i det grønlandske spejderkorps´national Jamboree. Også en enestående oplevelse.
Lise Jessen og Frode Pfingsten deltog i Verdensjamboreen i Chile i 3 uger i årskiftet 1998/1999 med rundrejse gennem Peru og Bolivien.
I 1999 deltog troppen i Blå Sommer på Stevninghus. Denne gang cyklede vi ikke, men kørte op med bus. En meget flot oplevelse.
I 2000 afholdt vi vores egen lejr på Tydal. Det blev til Super-Sommerlejr, hvor vi bl.a. også havde en række børn med, som ikke havde haft mulighed for at komme med på de sydslesvigske børns ferierejser. En rigtig god lejr med mange udflugter, meget regnvejr, men mange rigtig gode oplevelser. Vi fik nye ledere, Kirsten Holm og René og Susanne Krohn.
I 2001 var vi igen med på Tydal-Jamborette, der blev til en meget stor begivenhed. Udover vores danske og tyske spejdervenner var der gæster fra bl.a Zambia, Lesotho, Ungarn og Polen.
Vi havde den store glæde, at HKH Prinsesse Benedikte kom på besøg på lejren, og det var en varm og dejlig oplevelse.
I 2002 deltog vi i KFUK-Spejdernes landslejr ved Sundstrup oppe ved Limfjorden. Lars Clausen var tropleder. Sjældent har vi oplevet en så velorganiseret landslejr, der var præget af en dejlig ånd. Vi husker tydeligt stormen, der væltede næsten alle lejrens telte, lige med undtagelse af vore, der holdt sig.
I 2003 var vi på 14 dages aldeles pragtfuld tur til Færøerne, hvor vi blev så vel modtaget af vores guide Miriam og af de færøske spejdere. Aldrig vil vi glemme den storslåede natur med det altid skiftende vejr og de grønne vidtstrakte fjelde.
I juni 2004 havde vi færingerne på lejr på Tydal sammen med os. Lejren hed Skardestenlejren med de to dygtige lejrchefer Lars Clausen og Troels Petersen. Det blev til ni uforglemmelige dage med Sydslesvigmærket og årsmøderne som emne.
I 2005 deltog troppen og klanen i KFUM-Spejdernes korpslejr på Falster. Det blev til uforglemmelige dage sammen med spejdere fra Danmark og hele verden. I 2006 var det så Tydal-Jamboretten, der markerede årets højedepunkt. Det blev til en aldeles festlig og dejlig lejr med mange gode oplevelser.
I 2007 deltog Karsten Thomsen Trop i en sommerlejr i Kingsdown ved Dover i England. Lejren fandt sted i tiden fra d. 16.-23. juli 2007. Det blev til en ganske usædvanlig god tur,hvor vi fik knyttet gode venskaber til søspejderne i Deal.
Vi havde fået en ny tropleder, nemlig Eberhard von Oettingen, der sammen med sine tropsassistenter gav tropsarbejdet et nyt pift. Ulvene deltog i ulvelejr på Tydal. En utroligt spændende lejr! Desværre endte lejren med et gevaldigt stormvejr med øsende regn, så vi blev nødt til at evakuere spejderne.
Ute Clausen stoppede som vores dygtige gruppeleder, og
Inger Pfingsten blev vores nye gruppeleder i februar 2008.
Sommelejren 2008 gik til Asserballeskov på Als under ledelse af Eberhard, Mette Sloth Huss, Mads, Nils, Malte, Tanja, Lene og Søren. Vores venner, De grønne pigespejdere fra Asserballeskov, havde stillet deres pragtfulde lejrgrund til rådighed til os, og vi nød vidunderlige dage i Als´vidunderlige natur.
Kort før sommerferien i 2009 stoppede Inger Pfingsten og Ami Jessen som aktive spejderledere i Karsten Thomsen Gruppen. Eberhard blev valgt til gruppeleder i april, og Ami blev gruppens kasserer.
Hele troppen og dele af klanen deltog i en lidt våd Blå Sommer ved Kliplev. Selvom det både regnede og stormede, var det en pragtfuld lejr. Troppen blev ledet af Eberhard von Oettingen, Mette Sloth Huss, Uve Loeck, Mads Clausen og Nils Rölke. Klanen var under ledelse af Troels Petersen.
I 2010 var hele troppen på sommerlejr i Kandersteg i Schweiz under ledelse af Eberhard von Oettingen.
I marts måtte vi tage afsked med Jytte Vester, der døde efter længere tids alvorlig sygdom. Tak til dig, Jytte, fordi du altid fulgte så aktivt med i gruppens arbejde. Vi vil savne dig og dit kærlige og altid positive sind, men du vil altid være i vores tanker i kærlig erindring.
Hele gruppen deltog i alle tiders Tydal-Jamborette i 2011. Vi mindes glade oplevelser i Tydals dejlige natur.
I 2012 deltog troppen i Spejdernes Lejr 2012. Denne kæmpestore fælles lejr i Holstebro med 37323 deltagere fra alle fem danske spejderkorps vil stå i vores erindring som en historisk milepæl i spejdernes færd.
I 2013 var hekle troppen på sommerlejr i Assenbækmølle. Igen en pragtfuld lejr.
I 2014 arrangerede troppen en dejlig tur til Larch Hill i Irland. det var en uforglemmelig tur, som der vil tales om i mange år endnu.
I 2015 deltog gruppen i Tydal-Jamboretten 2015. Igen en oplevelse af de helt sublime.
En beretning om Karsten Thomsen Gruppes færd gennem tiderne som denne er kun ufuldstændig, fordi jeg kun har nævnt lejrhøjdepunkterne. Ulve-mejse-dagene og ulve-mejse-lejrene som f.eks. Robinson-lejren, Vikingelejren og mange flere er jeg slet ikke gået nærmere ind på . Ejheller de utallige flok-trop og klanmøder, som har fundet sted gennem årene. Weekend-ture, jubilæer og fester, turneringer og kurser har heller ikke fundet plads i denne beretning. De må komme på et senere tidspunkt.
Vigtigt er det dog at understrege, at Karsten Thomsen Gruppes spejderes færd har haft stor betydning for dem alle. Betegnende er det, at en klanweekend for tidligere klanmedlemmer i forsommeren i 2007 fik tyve deltagere, der brugte en stor del af tiden til begejstret at snakke om tidligere tider. Yderligere er det vigtigt at understrege, at spejderånden og det danske sindelag altid har haft en altoverskyggende plads i gruppens hverdag.
Karsten Thomsen Gruppe er klar til at tage på spejderfærd også ind i fremtiden i den rette danske spejderånd.